Oplægsholdere

Aaja Chemnitz

Aaja er formand for Arktiske Parlamentarikere og medlem af Folketinget siden 2015 pva. IA. Hun er tidligere medlem af Inatsisartut, Børnetalsmand, direktør i Kommuneqarfik Sermersooq og Associate Expert i FN i New York.

Aia Lyberth Jeppson

Jeg hedder Aia Lyberth Jeppson. Jeg er 19 år gammel og jeg blev student på GUX Nuuk i sommeren 2023.

Lige nu arbejder jeg som vikar på Atuarfik Hans Lynge, og til efteråret skal jeg studere i Danmark. Jeg har deltaget på Røst talerskole i 2022, dengang jeg studerede på GUX.

Jeg repræsenterede ligeledes Grønland til kulturmødet på Mors i 2023, hvor jeg holdt tale i samarbejde med Røst.

I fritiden er jeg meget fysisk aktiv og jeg bruger resten af tiden med min familie. Jeg interesserer mig for kommunikation og retorik, og det noget jeg gerne ville arbejde med i fremtiden.

Anette Molbech

Anette arbejder som initiativtager på projekter, der styrker grønlandske unge i at tale for sig selv.  

Hun driver Den Rejsende Forfatterskole i Grønland sammen med forfatteren Niviaq Korneliussen og har i samarbejde med RØST.dk taget initiativ til Nordrøst. Nordrøst underviser unge i Nordatlanten i at holde taler i offentligheden.

Anette var med til at organisere UNLEASH Greenland i 2022 og arbejder stadig med at etablere UNLEASH innovationsmetoder i Grønland.

Anette oprettede Arctic Action i 2020 for at støtte unge i at finde på innovative løsninger på en værdig tilværelse i lokalsamfundsbaserede projekter, hovedsageligt i Grønland.

Aviâja Korneliussen

Jeg hedder Aviâja Korneliussen, og går I 2.G på GUX Nuuk, sproglig. Jeg Interesserer mig for vores kultur og historie, og i min fritid kan jeg lide at lave noget med kunst, lad det være at tegne, skrive, synge eller at spille på tromme. Jeg deltog i Nordrøst i 2023 hvor jeg så senere brugte det jeg havde lært i Arctic Winter games 2024 som var i Alaska.

Aviaja Lyberth Hauptmann


Aviaja Lyberth Hauptmann (hun/hende, inuit fra Vestgrønland) er assisterende professor på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, og Københavns Universitet. Aviaja arbejder med at skabe forståelse for den mikrobiologiske, kulturelle og sociologiske vigtighed af oprindelige fødevarer i Grønland og driver arbejdet med at udvikle Grønlands første universitetsuddannelse indenfor naturfag: SILA bachelorgrad i biologi.

Bent Olsvig Jensen

Bent Olsvig Jensen har mere end 25 års ledelseserfaring i Grønland, som har vært brugt såvel indenfor undervisning samt fiskeindustrien i Nordgrønland men senest også råstofbranchen i hele Grønland.

Bent Olsvig Jensen var fra 2011 til 2016 direktør i selskaber som True North Gems Greenland, der oprindeligt fik udnyttelsestilladelsen til Rubinminen ved Fiskenæsset og efterfølgende Xploration Services, der med base i Nuuk servicerer aktive råstofselskaber i hele Grønland. Fra 2020 har Bent været direktør for Lumina Sustainable Materials A/S, der har udnyttelseslicensen til Anorthosit forekomsten ved Qaqortorsuaq i Kangerlussuaq og hvor selskabet driver minen. Lumina er i dag en aktiv mine der eksporterer produkter til internationale markeder.

Bent Olsvig Jensen er der udover også formand for Brancheudvalget for Råstoffer under Grønlands Erhverv, som repræsenterer langt størstedelen af de aktive efterforskningsselskaber og aktive mineselskaber i Grønland.

Bent Salling

Miki Brøns og Bent Salling har i foråret 2023 overtaget ledelsen af Polar Seafood Greenland. Trods deres relativ unge alder har de mange års erfaring både i branchen og i virksomheden. Miki startede hos Polar Seafood tilbage i 1998, og Bent kom til virksomheden i 2013. Med henholdsvis 45 og 34 år bringer de således en kombination af erfaring og friskhed til deres direktørroller, som de har overtaget fra deres fædre Anders Brøns og Jens Salling.

Christian Elsner

Christian er vokset op i Nanortalik, og er uddannet på handelsskolen i Nuuk på linjen International Handel & Markedsføring. Han har siden 2001 arbejdet i familievirksomheden Atlantic Music, der er etableret i 1990. Christians arbejder bredt indenfor musikindustrien, og er bl.a. ansvarlig for den daglige drift af Atlantic Music. Arbejdet inkluderer salg af musikinstrumenter, musiksange fysisk og digitalt, udlejning af musikinstrumenter, produktion af musik og varetægt af musikernes rettigheder. Atlantic Music står desuden bag den årlige festival; Akisuanerit Festival som er blevet en stor begivenhed i Nuuk.

Christian er bl.a. kendt fra bandet Nanook, der har eksisteret siden 2008, og turneret i både Grønland og udland. I de 15 år Nanook har været en succes i musikindustrien har bandet udgivet 5 albums som Christian og hans bror, Frederik, har stået for kompositions- og udførselsmæssigt sammen med bandet.

Christian Keldsen

Direktør i Grønlands Erhverv siden 1. november 2020. Tidligere kommerciel direktør i Air Greenland. Medstifter af konsulentvirksomheden Visiobox Consulting i Nuuk, som arbejder med ledelses- og strategiudvikling i den offentlige og private sektor.

Christian Keldsen er uddannet cand.jur. og honorær konsul for England og Nordirland.

Christian Vintergaard

Christian Vintergaard er CEO for Fonden for Entreprenørskab og bestyrelsesmedlem for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit. Han er en del af flere bestyrelser og rådgivende udvalg for private organisationer, NGO’er og offentlige institutioner. Hans karriere har været dedikeret til at forene forskellige fagfolk inden for iværksætteri, ny teknologi, forretningsstrategi, økonomisk vækst og politik i både private og offentlige organisationer. Med omfattende international erfaring, især fra USA, har han et stort netværk og er anerkendt som ekspert inden for iværksætteri og teknologi for unge, både nationalt og internationalt.

Emma Kate Hopkins

Emma har været britisk ambassadør til Rigsfællesskabet siden 2020. Før hendes udnævnelse i Danmark var hun ambassadør i Bulgarien. Hun er uddannet jurist og har bl.a. arbejdet med immigration og asyl, EU-ret og indre anliggende, international strafferet, organiseret kriminalitet såvel som vold mod kvinder.

Frederik Elsner

Frederik er født og opvokset i Nanortalik, og uddannet på Handelsskolen i Frederikshavn med speciale i Salg og service. Efter endt uddannelse blev Frederik i Danmark i 7 år og arbejdede i musikbranchen, inden hjemve og bandet Nanook bragte ham hjem til Grønland.

Frederik Elsner er kendt som musiker og har spillet med mange forskellige artister herhjemme. I dag er han forsanger og guitarist for Nanook samt guitarist for Kimmernaq og guitarist for børne helten Hinnarik. Frederik har også været aktiv sportsmand og spillet i Eliten indenfor badminton hvor han har vundet Grønlandsmesterskaber og verden Ø mesterskab Island games. Han har desuden også deltaget i samtlige VM og EM. Frederik stoppede sin sports karriere i 2019 da hans prioriteringer nu ligger et andet sted. 

I dag interesserer Frederik sig for at komponere musik til Film og dokumentarer samt have et tæt samarbejde med andre nordiske kunstnere og kunstnere herhjemme. 

Jens Frederik Nielsen

Formand for Demokraatit og Medlem af Inatsisartut

Lisa Murkowski

Lisa Murkowski er Alaskas ældste senator og tredje generations alaskaner. Hun er stolt af at være den første amerikanske senator, der er født i Alaska. Siden hun blev medlem af senatet i 2002, har senator Murkowski arbejdet utrætteligt for Alaskas borgere og har i senatet opnået et ry for at samarbejde på tværs for at nå frem til brugbare løsninger. Lisa Murkowski er kendt for sin kærlighed til og engagement i sin stat, hvilket gør, at hun sætter Alaska forrest.
Lisa Murkowski er en førende autoritet inden for energi og offentlige landområder og mener, at en sund national politik ikke kun vil skabe jobs og økonomisk vækst, men også højere levestandard og større global stabilitet.

Michelle Kielmann Jarl

Program Manager i Inussuk A/S, Base Maintenance Contractor i Pituffik Space Base. 

Michelle er uddannet indenfor psykologi og Human Ressource Management, og har i sit arbejdsliv beskæftiget sig med HR, ledelse, organisationsudvikling, produktionsledelse, Lean og projektledelse. 

I sin nuværende rolle som Program Manager i Inussuk, hun fokuseret på opgaven i at vedligeholde basen, ved samtidig at prioritere Grønlands indflydelse og involvering i basedriften, heri rekruttere lokal arbejdskraft og skabe flere attraktive praktikpladser på basen.

Miki Brøns


Miki Brøns og Bent Salling har i foråret 2023 overtaget ledelsen af Polar Seafood Greenland. Trods deres relativ unge alder har de mange års erfaring både i branchen og i virksomheden. Miki startede hos Polar Seafood tilbage i 1998, og Bent kom til virksomheden i 2013. Med henholdsvis 45 og 34 år bringer de således en kombination af erfaring og friskhed til deres direktørroller, som de har overtaget fra deres fædre Anders Brøns og Jens Salling.

Morten Nornild

Den som sover i et demokrati, vågner op i et diktatur!”, lyder det advarende. Men hvad betyder det for ungdommen og hverdagen i Grønland i dag – og for fremtiden? Hvad er demokrati, og hvilken rolle spiller demokratiet for et lands fremtid og udviklingsmuligheder?

Vær kritisk og tag ansvar – for dig selv, din generation og dit land.

Morten Nornild, souschef og retschef ved Rigsombudsombudsmanden i Grønland, ekstern lektor ved Grønlands Universitets afdeling for jura. Som underviser og retschef har det i årevis været en del af Morten Nornilds opgave at spotte og udvikle fremtidens dygtige jurister. Morten Nornild har skrevet flere juridiske artikler og undervisningssamlinger til og om Grønland.

Múte B. Egede

Formand for Naalakkersuisut siden 23. april 2021. Formand for partiet Inuit Ataqatigiit siden 2018. Medlem af Inatsisartut siden 2015.

Mute Bourup Egede har læst kultur- og samfundshistorie på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

Palleq Kristiansen

Jeg går i 3 g på GU Nuuk. Almen Studieretning. Interesserer mig for teknologi, og i min fritid laver jeg kunst. Deltog i Nordrøst 2023. Efter min studentereksamen skal jeg enten starte på kunstskole eller holde orlov.

Pauli Thomsen

Pauli er flyveinformationsoperatør i Naviairs flyveinformationscentral i Nuuk. I jobbet snakker Pauli med fly og helikoptere overalt i det grønlandske luftrum. Opgaven er at understøtte en sikker luftfart ved at formidle informationer vedrørende trafik, vejr, klareringer og flyveplaner til luftfartøjer og til lufttrafiktjenestesteder rundt omkring i landet.

Pauli er 32 år, og er født og opvokset i Nuuk. Han begyndte sin uddannelse i Naviair i 2019 og har været flyveinformationsoperatør siden 2020.

Qupanuk Olsen

Qupanuk er Grønlands største contentskaber og influencer og har 1,3 millioner følgere på sine forskellige sociale medieplatforme under navnet Q’s Greenland. Som den eneste i Grønland har hun modtaget en YouTube Silver Creator Award – det skete i september 2023. Derudover har Qupanuk sin egen virksomhed, Q’s Effect, hvor hun bl.a. afholder kurser om sociale medier for at styrke virksomheder i hele Grønland.

Yvonne Jones

Yvonne Jones er canadisk parlamentsmedlem og parlamentarisk ordfører for ministeren for nordlige anliggender og parlamentarisk ordfører for ministeren for nationalt forsvar (nordligt forsvar).
Yvonne Jones blev første gang i 2013 valgt som medlem af parlamentet for Labrador.
Hun har tidligere været parlamentarisk ordfører for ministeren for naturressourcer, parlamentarisk ordfører for ministeren for nordlige anliggender, parlamentarisk ordfører for ministeren for mellemstatslige og nordlige anliggender og intern handel, parlamentarisk ordfører for ministeren for relationer mellem kronen og oprindelige folk og nordlige anliggender og parlamentarisk ordfører for ministeren for oprindelige folk og nordlige anliggender.
Som iværksætter har hun ejet og drevet små virksomheder i både transport- og turistsektoren i Labrador.
Yvonne Jones har gjort en stor indsats for at højne livskvaliteten hos befolkningen i Newfoundland og Labrador gennem sit frivillige arbejde med Battle Harbours udviklingsselskab, Fællesrådet for Labrador, NunatuKavut Fællesskabsråd og forskellige læsefærdighedsgrupper og -råd.

KONFERENCIER

Maja Motzfeldt – Haahr

Indehaver af konsulentfirmaet TUC Greenland, som arbejder med medarbejder- og ledelsesudvikling.

Har tidligere arbejdet i Air Greenland og Kalaallit Forsikring.