Aki-Mathilde Høegh-Dam
Aki-Matilda Høegh-Dam har været folketingsmedlem for Siumut siden 2019, hvor hun blev valgt som det yngste medlem af Folketinget. Hun er opvokset i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Upernavik og har en uddannelse i statskundskab. Før hun blev politiker, var hun aktiv inden for menneskerettigheder, og både før og efter valget til Folketinget har hun arbejdet med fokus på Grønlands selvbestemmelse, grønlandsk empowerment og rettigheder for oprindelige folk. Som formand for Grønlandsudvalget og Arktisk Delegation samt medlem af NATO’s parlamentariske forsamling har hun været en stærk fortaler for grønlandsk statsdannelse og er aktiv i både nationale og internationale debatter om Grønlands fremtidige udvikling.
Jakob Kjærside
Jakob Kjærside er konsulent i Dansk Industri og arbejder til dagligt med at rådgive
virksomheder om diversitet, inklusion og lige muligheder (DEI) på det danske
arbejdsmarked. Jakob har en baggrund i erhvervsøkonomi og psykologi og har derudover
bidraget til forskning indenfor hverdagsdiskrimination. Jakob brænder især for at arbejde
med inklusion på arbejdsmarkedet: hvordan vi sammen kan sikre at alle, uanset hvem de
er, føler sig til rette på arbejdsmarkedet – både fra et medmenneskeligt perspektiv, men
også fordi det viser sig på bundlinjen.
Britta Keldsen
Britta Keldsen er advokat og partner i Arctic Law, hvor hun beskæftiger sig primært med erhvervsretlige forhold i Grønland for både grønlandske og internationale klienter. Britta har drevet selvstændig virksomhed i Grønland siden 2012, og har været advokat siden 2010. Britta er engageret i det grønlandske erhvervsliv som bestyrelsesmedlem i flere grønlandske virksomheder og er derudover for person for det Grønlandske Ligestillingsråd, der arbejder med kønsligestilling i Grønland.
Christian Keldsen
Direktør i Grønlands Erhverv siden 1. november 2020. Tidligere kommerciel direktør i Air Greenland. Medstifter af konsulentvirksomheden Visiobox Consulting i Nuuk, som arbejder med ledelses- og strategiudvikling i den offentlige og private sektor.
Christian Keldsen er uddannet cand.jur. og honorær konsul for England og Nordirland.
Krissie Berthelsen Winberg
Krissie har været Formand for Grønlands Erhverv siden maj 2023. Hun er desuden medejer og direktør i Pascucci & Esmeralda i Nuuk.
Krissie er opvokset i Qeqertarsuaq og Danmark og har været selvstændig siden 2001. Hun er uddannet psykoterapeut og coach og har læst sociologi på Københavns Universitet.
Anette Molbech
Anette arbejder som initiativtager på projekter, der styrker grønlandske unge i at tale for sig selv.
Hun driver Den Rejsende Forfatterskole i Grønland sammen med forfatteren Niviaq Korneliussen og har i samarbejde med RØST.dk taget initiativ til Nordrøst. Nordrøst underviser unge i Nordatlanten i at holde taler i offentligheden.
Anette var med til at organisere UNLEASH Greenland i 2022 og arbejder stadig med at etablere UNLEASH innovationsmetoder i Grønland.
Anette oprettede Arctic Action i 2020 for at støtte unge i at finde på innovative løsninger på en værdig tilværelse i lokalsamfundsbaserede projekter, hovedsageligt i Grønland.
Inooraq Brandt
Inooraq Brandt er administrerende direktør i Rambøll Grønland A/S og har siden begyndelsen af 2023 været bestyrelsesmedlem i CSR Greenland.
Inooraq Brandt er kandidat i arktisk ingeniørvidenskab med fokus på geofysik og geoteknik.
Bent Olsvig Jensen
Bent Olsvig Jensen har mere end 25 års ledelseserfaring i Grønland, som har vært brugt såvel indenfor undervisning samt fiskeindustrien i Nordgrønland men senest også råstofbranchen i hele Grønland.
Bent Olsvig Jensen var fra 2011 til 2016 direktør i selskaber som True North Gems Greenland, der oprindeligt fik udnyttelsestilladelsen til Rubinminen ved Fiskenæsset og efterfølgende Xploration Services, der med base i Nuuk servicerer aktive råstofselskaber i hele Grønland. Fra 2020 har Bent været direktør for Lumina Sustainable Materials A/S, der har udnyttelseslicensen til Anorthosit forekomsten ved Qaqortorsuaq i Kangerlussuaq og hvor selskabet driver minen. Lumina er i dag en aktiv mine der eksporterer produkter til internationale markeder.
Bent Olsvig Jensen er der udover også formand for Brancheudvalget for Råstoffer under Grønlands Erhverv, som repræsenterer langt størstedelen af de aktive efterforskningsselskaber og aktive mineselskaber i Grønland.
Palli Fleischer Lyberth
Palli Lyberth er uddannet inden for serviceøkonomi indenfor turisme i Campus Kujalleq Qaqortoq. I øjeblikket er han ejer og operatør af Sisimiut Fresh Farm, hvor han kombinerer inden passion for hydroponisk landbrug med hans forpligtelse til at levere frisk producere til samfundet. Med en mangfoldig baggrund i forskellige roller har han altid søgt muligheder for selvstændigt arbejde, og nu er han begejstret for at tage imod udfordringerne og belønningen ved at drive hans egen virksomhed.
Malik Berthelsen
Malik Berthelsen har siden 2017 været borgmester i Qeqqata Kommunia for partiet Siumut. Malik Berthelsen har ligeledes været medlem af det grønlandske parliament Inatsisartut fra 2009 til 2013.
Han er selvstændige indenfor handel og har et erhvervsfagligt grundforløb fra Aarhus Business College.
Malik Berthelsen har deltaget i flere Grønlandsmesterskaber i fodbold og håndbold, og har deltaget mere end 12 gange i verdens hårdeste langrendsløb Arctic Circle Race samt løbet både halv/hel maraton løb.
Rikke Cilja
Rikke Cilja er grafisk facilitator og selvstændig med virksomheden Process Ink.
Hun bruger simple tegninger til at skabe overblik i projekter, undervisning og viden, så vi kan kommunikere visuelt i stedet for kun med ord. De sidste fire år har hun bla undervist i Nuuk, her brænder hun for at lære grønlændere denne teknik, så den kan blive en del af den stærke visuelle grønlandske kultur.
Michelle Kielmann Jarl
Program Manager i Inussuk A/S, Base Maintenance Contractor i Pituffik Space Base.
Michelle er uddannet indenfor psykologi og Human Ressource Management, og har i sit arbejdsliv beskæftiget sig med HR, ledelse, organisationsudvikling, produktionsledelse, Lean og projektledelse.
I sin nuværende rolle som Program Manager i Inussuk, hun fokuseret på opgaven i at vedligeholde basen, ved samtidig at prioritere Grønlands indflydelse og involvering i basedriften, heri rekruttere lokal arbejdskraft og skabe flere attraktive praktikpladser på basen.
Jennifer Hall Godfrey
Jennifer Hall Godfrey blev stedfortrædende missionschef på den amerikanske ambassade i Danmark i juli 2022.
Jennifer Hall Godfrey har haft en lang karriere i Den amerikanske Udenrigstjenesten. Hun blev ansat i Udenrigsministeriet som tjenestemand i det offentlige diplomati i 1998 og har været i tjeneste i Jordan (1999-2001), Turkmenistan (2002-2004), Libyen (2007-2009), Østrig (2010-2013) og Saudi-Arabien (2015-2018). I Washington arbejdede hun som pressemedarbejder i Præsidiet for internationale Organisationsanliggender (Bureau of International Organization Affairs) (2004-2006), som vicedirektør og derefter Fungerende Viceminister for Internationale Medie Forbindelser i Præsidiet for Offentlige Anliggender (Bureau of Public Affairs) (2014-2015) og som Direktionssekretær/Stabschef for Statssekretæren for Offentligt Diplomati og Udenrigsanliggender (Under Secretary for Public Diplomacy and Public Affairs) (2018-2021). Den 20. januar 2021 blev hun delegeret de funktioner og beføjelser, som Statssekretæren for offentligt diplomati og udenrigsanliggender havde, og fungerede i denne rolle indtil april 2022.
Jennifer Hall Godfrey har en BA fra Brandeis Universitet og en kandidatgrad i national sikkerhedsstrategi fra National War College. Hun taler arabisk, russisk og spansk.
Lea Buhrkal Bentsen Pedersen
Mit navn er Lea, jeg er 25 år gammel og kommer fra Nuuk. Jeg blev færdig som AFIS operatør da jeg var 19 og var der i et år. Nu har jeg siddet i Naviairs flyveinformationscentral i Nuuk (FIC’en) i lidt over 3 år, hvor jeg snakker med fly over radio i grønlandsk luftrum og koordinerer dem med flyvepladserne. Vi har forskellige og varierende arbejdstider hvilket gør, at jeg kan sejle, vandre, løbe og træne som jeg vil i fritiden sammen med min hund.
Jakob Froberg
Med en baggrund fra musikvidenskab på Aalborg Universitet og mange års erfaring som musiker, producer, virksomhedsejer, eventarrangør og underviser startede Jacob Froberg i 2006 Serravik, Sisimiut Musikskole.
Siden har han arbejdet bredt med udviklingen af det musikalske økosystem i Sisimiut samt i Grønland generelt. I 2014 startede han musikfestivalen Arctic Sounds, som i dag arbejder året rundt med kompetenceudvikling, events og eksport af Grønlandsk musik gennem netværk i Arktis, Norden og globalt.
Hansa við Stein Olsen
Hansa við Stein Olsen opvokset i Sisimiut, har boet i Kangerlussuaq på grund af arbejdet og Aalborg på grund af uddannelse.
Hun er uddannet indenfor Handel & Kontor 1998-2001 og Skrædder, designer og konstruktør 2011-2013 og har været selvstændig siden 2021.
Diddan er en lille forretning/systue, hvor hun selv producere varer til sin lille forrentning. Syer meget på bestillinger af anorakker/kjoler fra babyer til voksne.
Anette Grønkjær Lings
Anette Grønkjær Lings er en erfaren hoteldirektør, bestyrelsesmedlem og iværksætter, som har bidraget markant til turismeudviklingen i Grønland, særligt i Sisimiut-regionen. Hun har specialiseret sig i udvikling af lokalforankrede produkter baseret på naturens muligheder, herunder vildmarkscamps og vinterturisme, samt arbejdet med produktudvikling og markedsføring for at styrke regionens tiltrækningskraft.