Sideevents tirsdag 14. maj
- Civilsamfundet og NGO´erne. Er der nogle løsninger vi overser og hvor er de gode partnerskaber? [interaktivt sideevent]
Afvikles på dansk – Tolkes ikke.
Placering: Lille sal.
Mange af fremtidens løsninger ligger i samarbejde og partnerskaber, og disse skal måske findes nye steder, hvis vi som land og samfund skal i mål med de ambitioner, som vi har for Grønlands udvikling. Ikke mindst indenfor bæredygtighedsagendaen, hvor FN´s 17. verdensmål ligefrem er et middel til at arbejde med de resterende 16 bæredygtighedsmål. På dette sideevent tager vi en lidt utraditionel tilgang til at sætte fokus på hvordan civilsamfundet og NGO´erne kan samarbejde med erhvervslivet og det politiske niveau om fælles mål og interesser.
Side eventet modereres af: Inaluk Brandt & Michael Binzer, Visiobox Consulting ApS
Paneldeltagere: Anja Hynne, Tilioq, Johanne L. Knudsen Nanu Børn, Jonas Jensen, GIF
- Uden finansiering, ingen udvikling. Hvad vil det sige at tiltrække investeringer?
Afvikles på engelsk – Tolkes til grønlandsk.
Placering: Hans Lynge salen
Skal “kagen blive større”, eller sagt på en anden måde, skal vi have mere erhverv med flere aktører skal der finansiering til. Men adgangen til investeringer og finansiering hænger tæt sammen med et samfunds rammevilkår. Er der stabilitet? Understøtter lovgivningen investeringen? Hvordan arbejder samfundet med en bæredygtig udvikling? Og hvad med klimamålene? På dette sideevent stiller vi skarpt på attraktiviteten og potentialet ved at samfundet sætter fokus på at være et investeringsvenligt land, og hvordan fremmedfinansiering kan medvirke til at realisere nogle af samfundet mål, herunder for velfærdssamfundet, den grønne omstilling og bæredygtighedsagendaen.
Side eventet modereres af: Direktør, Mads Qvist Frederiksen fra Arctic Economic Council
Paneldeltagere: Pernille Lohmann, direktør i DLR, Troels Ranis, Senior Vice Præsident i Dansk Industri, Aviaaja Knudsen, NunaGreen, CEO, Rikardur Rikardsson, EVP of Business Development and Innovation at Landsvirkjun, the National Power Co. of Iceland, Corinne Sandberg, Project Director, EDF, Frankrig
- Et bæredygtigt samfund har selvfølgelig en stærk presse!
Afvikles på dansk – Tolkes ikke.
Placering: Hotel Hans Egede, lokale 57/58
Den fjerde statsmagt kaldes pressen også. Men vi lever i en tid, hvor demokratierne er under pres i store dele af verden. Sociale medier leverer holdninger og input, men er ikke nødvendigvis fri af særinteresser eller underlagt en etisk eller kritisk tilgang. Hvordan er det med pressens rolle, og kan man overhovedet sige, at pressen og medierne har en rolle i samfundets bæredygtighed? På dette sideevent undersøger vi netop denne rolle, og skaber en god dialog om hvordan pressens rolle ser ud før, nu og i fremtiden og kan medvirke til at realisere nogle af de globale mål og tendenser, som i disse år optager store dele af samfundet.
Side eventet modereres af: Journalist Martin Breum
Paneldeltagere: Annge Lynge, KNR, Masana Egede, Sermitisiaq, Jens Ringberg DR, Nina Einem, NRK
Sideevents onsdag 15. maj
- Har du taget din mand med?
Afvikles på dansk – Tolkes ikke.
Placering: Venskabssalen.
OBS fuldbooket.
Spørgsmålet “har du taget din mand med?” er måske passende, hvis man er inviteret til parmiddag og ankommer alene, men hvad nu hvis man er erhvervskvinde til møde i sin bank for at sikre kredit til sin nystartede virksomhed? Eller hos advokaten, når man skal underskrive fusionsaftalen på en spændende virksomhedshandel, som man er ved at indgå i? Her er spørgsmålet ikke på samme måde relevant eller passende, men ikke desto mindre, er det blot ét af flere spørgsmål, som kvindelige iværksættere og erhvervsdrivende har oplevet. Men hvorfor er det sådan, og er der en sammenhæng mellem køn, iværksætteri, karriere og adgang til finansiering? I en blanding af fakta, indlæg og dialog kigger vi sammen med stærke erhvervsfolk fra ind- og udland ind i hvordan det er, men også kan være, at være kvinde i iværksætteriet og erhvervslivet.
Side eventet modereres af: direktør, Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland AS og formand for Fonden for Entreprenørskab Kalaalliit Nunaatmed deltagelse af direktør Christian Vintergaard, FFE-KN.
Paneldeltagere: Britta Keldsen, Forkvinde for Ligestillingsrådet og erhvervskvinde, Krissie Berthelsen, Medejer og direktør af Cafe Esmeralda og Pascucci, Louise Lynge Berthelsen, direktør Nuuk Couture Frederikke Schmidt, stifter af og kreativ direktør i Roccamore Shoes
- Hvad kan forskning og forsvar sammen under forsvarsforliget?
Afvikles på engelsk – Tolkes til grønlandsk.
Placering: Lille sal
Det danske forsvarsforlig, der medfører investeringer for 143 mia. kroner optager manges interesse. Ikke mindst fordi, der er lagt op til at en del af summen skal anvendes i Grønland. Dette skaber nogle muligheder for det grønlandske erhvervsliv, men er der noget vi ikke har fået sat fokus på i den forbindelse? Dette sideevent stiller spørgsmålet om mulighederne for forskningen og forsvaret. For er der nogle overlap, fælles interesser og et potentiale, som kan komme Grønland til gavn? Og kan et samarbejde styrke forskningen, og dermed komme ikke alene forsvaret, men også erhvervslivet og samfundet generelt mere til gavn?
Side eventet modereres af: Henrik Navntoft Sønderskov, Dansk Industri
Paneldeltagere: Rasmus Leander Nielsen, Nasiffik – Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik, Mie S. Winding, Grønlands Naturinstitut, Aaja Chemnitz, Folketingsmedlem (IA)
- Er politik kun for politikere? Udenrigspolitik er interesseret i dig!
Afvikles på dansk – Tolkes til grønlandsk.
Placering: Hans Lynge salen.
Intet om us uden os, er en politisk ledestjerne i disse år. Men hvem er “os” i den sammenhæng? Selvom politik ofte ses som en arena alene for politikere og beslutningstagere, er det en væsentlig del af ethvert samfund, der berører os alle. Spørgsmålet om, hvorvidt politik kun er for politikere, rejser diskussion om borgernes rolle i politiske processer og samfundets funktion. I dette panel vil Den Udenrigspolitiske Forening i Grønland udforske dette spørgsmål og undersøge, hvordan borgere aktivt kan inddrages i den udenrigspolitiske agenda, som pt. udfolder sig i Arktis, og herved påvirke beslutningstagerne og forme den fremtid, de ønsker at se. Hvorfor er et engagement i udenrigspolitik vigtig, selv for dem, der ikke betragter sig selv som politikere? Og er udenrigspolitik en proces, der berører os alle?
Side eventet modereres af: Den Udenrigspolitiske Forening i Grønland
Paneldeltagere: Michael Binzer, Bestyrelsesformand Polar Seafood, Carolyn Bennet, Canadisk Ambassadør, Jeppe Stransberg, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet
- Inuit influence on Arctic marine governance.
Afvikles på engelsk – Tolkes ikke.
Placering: Hotel Hans Egede (HHE), lokale 10.
Inuit deltager i internationale sammenhænge, som fx Central Arctic Oceans Fisheries Agreement og International Maritime Organization. På dette side event bringer ICC snakken om hvordan indflydelsen på reguleringen af de arktiske farvande kan styrkes, og hvordan Grønland kan udvide sin indflydelse over havet omkring os. I den arktiske livsstil spiller naturen og ikke mindst havet omkring os en afgørende rolle. I disse år, hvor globaliseringen indtager den politiske agenda, kommer der også fokus på hvordan grænser og grænsedragning mellem de arktiske regioner spiller ind på de folk, der bor i og lever af regionens ressourcer.
Side eventet modereres af: Sara Olsvig, international formand for Inuit Circumpolar Council (ICC).
Paneldeltagere: Lisa Koperqualuk, Vice-President, ICC Canada, Vittus Qujaukitsoq, Direktør, KNAPKAndreas Olsen, Trawlerchef, Royal Greenland, Perry Akavak, Project coordinator, Baffin Fisheries, Kalistat Lund, Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi & Miljø