Aaja Chemnitz
Aaja er formand for Arktiske Parlamentarikere og medlem af Folketinget siden 2015 pva. IA. Hun er tidligere medlem af Inatsisartut, Børnetalsmand, direktør i Kommuneqarfik Sermersooq og Associate Expert i FN i New York.
Anja Hynne Nielsen
Anja Hynne Nielsen er talsperson for personer med handicap i Grønland via organisationen Tilioq, en politisk uafhængig national interesseorganisation etableret af Naalakkersuisut i 2017.
Anja Hynne Nielsen er bachelor i retorik og kandidat i arktiske studier med sidefag i kulturformidling og journalistik. Anja har tidligere været ansat som fuldmægtig i Inatsisartut. I Greenland Tourism var hun ansvarlig for kursussekretariatet samt projektmedarbejder og uddannelseskonsulent. Hun er opvokset i Grønland og har boet i flere byer og bygder som barn og er ved at genlære grønlandsk.
Handicaptalsmandens rolle er at varetage og fremme handicappedes interesser i samfundet med udgangspunkt i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Anja er meget optaget af forholdene for mennesker med handicap, og hendes vision er, at vi arbejder for en reel inklusion i samfundet af mennesker med både synlige og usynlige handicap samt for en forståelse og respekt for mangfoldighed. Tilioq vil være en aktiv partner, en vidensinstitution og producent og sikre, at rettigheder for mennesker med handicap bliver generelle og indarbejdes i al politik både nationalt og kommunalt.
Aqqalu Jerimiassen
Aqqalu Jerimiassen er nuværende inatsisartutsmedlem og byrådsmedlem for Atassut, samt partiets nuværende formand.
Jerimiassen fik en uddannelse som serviceøkonom med speciale i turisme. Han har været medejer af turistvirksomheden Ilulissat Water Safari i Illulissat.
Ved kommunalvalget i 2017 blev Jerimiassen valgt til kommunalbestyrelsen for Avannaata Kommune, valgt for Atassut. Han blev genvalgt ved kommunalvalget i 2021. I en periode var han viceborgmester i kommunen.
Jerimiassen stillede op ved inatsisartutsvalget i 2018, hvor han blev valgt. Efter dette valg indgik Atassut i regering under Kim Kielsen, og i de efterfølgende to regeringer besad Jerimiassen posten som erhvervs- og energiminister. Han overtog posten som partiformand for Atassut efter Siverth K. Heilmann i 2019.
Aviaja Lyberth Hauptmann
Britta Keldsen
Britta Keldsen er advokat og partner i Arctic Law, hvor hun beskæftiger sig primært med erhvervsretlige forhold i Grønland for både grønlandske og internationale klienter. Britta har drevet selvstændig virksomhed i Grønland siden 2012, og har været advokat siden 2010. Britta er engageret i det grønlandske erhvervsliv som bestyrelsesmedlem i flere grønlandske virksomheder og er derudover forperson for det Grønlandske Ligestillingsråd, der arbejder med kønsligestilling i Grønland.
Chris Barton
Chris Barton er Hans Majestæt Kong Charles’ handelskommissær for Europa med ansvar for at fremme handel og investeringer mellem Storbritannien og andre europæiske lande og Israel. Han startede i denne rolle i august 2021. Før Chris blev udnævnt til Hans Majestæts Handelskommissær for Europa, var han gymnasielærer i fem år, efterfulgt af 15 års arbejde i den offentlige forvaltning. Som embedsmand havde han flere forskellige roller i afdelingerne for erhverv og energi og i udenrigsministeriet.
Christian Keldsen
Direktør i Grønlands Erhverv siden 1. november 2020. Tidligere kommerciel direktør i Air Greenland. Medstifter af konsulentvirksomheden Visiobox Consulting i Nuuk, som arbejder med ledelses- og strategiudvikling i den offentlige og private sektor.
Christian Keldsen er uddannet cand.jur. og honorær konsul for England og Nordirland.
Christian Vintergaard
Christian Vintergaard er CEO for Fonden for Entreprenørskab og bestyrelsesmedlem for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit. Han er en del af flere bestyrelser og rådgivende udvalg for private organisationer, NGO’er og offentlige institutioner. Hans karriere har været dedikeret til at forene forskellige fagfolk inden for iværksætteri, ny teknologi, forretningsstrategi, økonomisk vækst og politik i både private og offentlige organisationer. Med omfattende international erfaring, især fra USA, har han et stort netværk og er anerkendt som ekspert inden for iværksætteri og teknologi for unge, både nationalt og internationalt.
Corinne Sandberg
Corinne Sandberg er projektdirektør for udviklingsprojekter i Europa og Centralasien hos EDF International Division. Hun har ledet udviklingsprojekter for vandkraft i Afrika og for nylig udviklingen af et termisk kraftværk, som bidrager til den energimæssige omstilling i Usbekistan.
I sin 25-årige karriere hos EDF har hun haft forskellige stillinger, herunder risikostyring på koncernniveau og optimering af komplekse aktivporteføljer.
Hun er uddannet fra den franske ingeniørskole Centrale-Supélec og fra Trium Executive MBA (HEC, London School of Economics, New York Stern).
Elizabeth McCullough
Elizabeth har været irsk ambassadør i Danmark siden februar 2023. Hun har tidligere gjort tjeneste i London, Paris, New York (FN) og Wien (OSCE), og har arbejdet i flere afdelinger i udenrigsministeriet i Dublin og som EU-direktør i kontoret for Taoiseach (premierminister). Elizabeth er uddannet fra Trinity College Dublin og Università di Padova.’
Elna Heilmann
Elna har været forkvinde for IMAK siden 1. januar 2022.
Hun er født og opvokset i Maniitsoq og blev uddannet lærer i 1996.
Hun har desuden været skoleinspektør i 15 år på Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq
Emile Hertling Péronard
Emile Hertling Péronard er en Oscar-nomineret grønlandsk filmproducer, som med produktionsselskaberne Ánorâk Film og Polarama Greenland har produceret og udsendt grønlandske film på filmfestivaler som Cannes, Venedig, Berlinale og Sundance. I mere end et årti har han arbejdet for at forbedre vilkårene i den grønlandske filmbranche, og han sidder i bestyrelserne for Arctic Indigenous Film Fund og ARTEF – The Anti-Racism Taskforce for European Film.
Emma Kate Hopkins
Emma har været britisk ambassadør til Rigsfællesskabet siden 2020. Før hendes udnævnelse i Danmark var hun ambassadør i Bulgarien. Hun er uddannet jurist og har bl.a. arbejdet med immigration og asyl, EU-ret og indre anliggende, international strafferet, organiseret kriminalitet såvel som vold mod kvinder.
Eva Skeel Nolsø
Eva Skeel Nolsø er en erfaren leder med speciale i bæredygtighed, marketing og organisationsudvikling. Hun er CMO hos Føroya Tele, og hvor hun i arbejdet med at drive organisatorisk succes trækker på sin baggrund inden for produktudvikling, marketing og HR. Eva er uddannet cand.mag. i Business Administration and Psychology fra Copenhagen Business School og har en baggrund fra bankverdenen, hvilket bringer en blanding af akademisk ekspertise og praktisk erfaring til hendes lederrolle.
Frederikke Antonie Schmidt
Frederikke Antonie Schmidt har stiftet virksomheden roccamore med en mission om at få flere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden. Roccamore laver smukke høje hæle, med såler der former fødderne til at gå så anatomisk korrekt som muligt. Håndlavede i Italien og videnskabeligt testet af Hvidovre Hospital.
Roccamore startede i december 2014 med en online Crowdfunding kampagne på platformen Kickstarter og solgte 306 par sko. I 2021 solgte roccamore 30.000 par sko og vandt både E-handelsprisen for bedste B2C virksomhed under 100 mio. samt Børsen Gazelle og Gazelle Regionsvinder i København.
Frederikke sidder desuden i ByFounders Collective, Repræsentantskabet for Kolding Designskole og var i 2021 Formand for regeringens Genstartsteam for Mode og Tekstil.
Hanne Danielsen
Direktør for Siu-Tsiu.
Tidligere adm. Direktør for den Socialøkonomisk virksomhed Grennessminde.
Arbejdet mange år i mediebranchen som journalist og senere adm. Direktør. Professionelt bestyrelsesmedlem og MBA.
Inaluk Brandt
Inaluk Brandt er direktør og seniorkonsulent i VisioBOX ApS et grønlandsk konsulentbureau, der beskæftiger sig med ledelse og organisationsudvikling. Inaluk beskæftiger sig ligeledes i bestyrelser, hvor hun sidder i to professionelle bestyrelser og har gjort det i en længere årrække. Hun trækker på sin erfaring som tidligere ansat både i det offentlige som embedsmand og i det private erhvervsliv, når hun forener forretningsstrategier med bæredygtig og samfundsmæssig tænkning. Hun er drevet af ambitioner om at vækst og udvikling sker med mennesket som den kraftfulde resurse i enhver udvikling og med respekt for natur, miljø og samfund.
Inga Dóra G. Markussen
Inga Dóra G. Markussen har sine rødder i journalistikken og har haft en alsidig karriere, der omfatter redaktionelle roller i forskellige medier, generalsekretær i Vestnordisk Råd og politiske lederstillinger i Siumut. I dag arbejder hun med bæredygtighed og virksomhedskommunikation som Chief Sustainability Officer i Air Greenland. Inga Dóra taler islandsk, grønlandsk, dansk og engelsk.
Inooraq Brandt
Inooraq Brandt er administrerende direktør i Rambøll Grønland A/S og har siden begyndelsen af 2023 været bestyrelsesmedlem i CSR Greenland.
Inooraq Brandt er kandidat i arktisk ingeniørvidenskab med fokus på geofysik og geoteknik.
Jacob Nitter Sørensen
Jacob Nitter Sørensen er administrerende direktør for Air Greenland Group. Jacob, der kommer fra Nuuk, har tilbragt over 25 år indenfor luftfart, heraf mere end 20 år hos Air Greenland. Han kom til Air Greenland i 2000 som en ung andenpilot, og udover at flyve forskellige flytyper, har han været Training Manager, Chief Pilot, og Director of Operations. Siden maj 2017 har Jakob været CEO for Air Greenland Group.
Jens Frederik Nielsen
Jens-Frederik Nielsen er nuværende inatsisartutsmedlem og tidligere minister for Demokraatit, samt partiets nuværende formand.
Jens-Frederik Nielsen blev uddannet i samfundsvidenskab fra Ilisimatusarfik Universitet i 2016.
I juni 2020 blev Nielsen valgt som den nye formand for Demokraatit, efter at partiet havde været uden konstitueret formand i cirka et år. Kort tid inden hans valg som formand var han blevet minister i Kim Kielsens syvende regering. Denne post besad han indtil 2021 hvor Demokraatit udtrådte af regeringen. Ved valget til Inatsisartut i 2021 opnåede han valg på trods af stor tilbagegang til partiet.
Jens Heinrich
Jens Heinrich, repræsentationschef, Grønlands Repræsentation i København – uddannet fra Ilisimatusarfik, cand.mag og Ph.D. (afhandling om Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse).
Jess G. Berthelsen
Jess G. Berthelsen har været Forbundsformand i SIK i 33 år. Derudover er han Bestyrelsesformand i bl.a. Pensionskassen SISA, Sulisartut Højskoleat i Qaqortoq og medlem af bl.a. Grønlands Skatteråd, Grønlands Økonomiske Råd og Det Nationale Erhvervs- og Arbejdsmarkedsråd.
Joachim Finkielman
Joachim Finkielman har været direktør for DI Forsvar og Sikkerhed siden 2021.
Joachim har en fortid i Forsvarsministeriet, hvor han var i 11 år. Derefter arbejdede han som forsvarsrådgiver i Den Faste Repræsentation ved NATO og EU i 5 år og var chef for Forsvars- og Sikkerhedspolitisk Afdeling i 3 år.
Johanne Knudsen
Johanne Knudsen er bestyrelsesmedlem i Nanu Børn, som er en forening baseret på frivilligt arbejde.
Hun arbejder i det daglige i Air Greenland som Customer Service Manager, og er bestyrelsesmedlem i INI A/S.
Johanne er senest uddannet Diplomleder, og har igennem en årrække arbejdet med Customer Experience og optimering af processer indenfor Kundeservice.
Kalistat Lund
Kalistat Lund er Naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø.
Han har haft forskellige politiske hverv i Grønland sideløbende med sin karriere som helikopterpilot.
Kalistat har haft adskillige politiske poster gennem sin karriere, herunder som borgmester i Narsaq Kommune fra 1997 til 2001 og som medlem af Inatsisartut fra 2013 til 2017. Han var desuden suppleant i Inatsisartut fra 2004 til 2006, og Formand for Selvstyrekommissionen i samme periode.
Karen Ellemann
Karen Ellemann er politiker og nuværende generalsekretær i Nordisk Ministerråd, hvor hun tiltrådte den 1. januar 2023. Karen Ellemann har en fortid som minister i flere regeringer, blandt andet som minister for nordisk samarbejde af to omgange (fra 2010 og 2017), social- og indenrigsminister (fra 2009 og 2015) samt ressortminister for både fiskeri (2017), ligestilling (2016) og miljø (2010). Hun var senest medlem af Folketinget for partiet Venstre
Krissie Berthelsen Winberg
Krissie har været Formand for Grønlands Erhverv siden maj 2023. Hun er desuden medejer og direktør i Pascucci & Esmeralda i Nuuk.
Krissie er opvokset i Qeqertarsuaq og Danmark og har været selvstændig siden 2001. Hun er uddannet psykoterapeut og coach og har læst sociologi på Københavns Universitet.
Lee Lipton
Efter at have ledet netværksstrategi, ruteplanlægning og forretningsudvikling for flyselskaber og lufthavne i Canada, USA og Europa i 25 år, er Lee i øjeblikket Senior Vice President, Aviation Strategy hos ASM, den globale konsulentarm i Aviation Week Network.
Hans flyselskabserfaring omfatter ledende netværksplanlægning og flyveplanlægningsfunktioner hos WestJet, Aer Lingus og Southwest Airlines. Lee har også været på lufthavnssiden af bordet og var ansvarlig for udvikling af lufttjenester for den Vancouver-baserede Vantage Airport Groups netværk af 10 lufthavne i Europa, Storbritannien og Amerika.
I dag arbejder Lee med lufthavne, flyselskaber, infrastrukturinvestorer, regeringer og andre industrikunder inden for flyselskabsplanlægning, ruteudvikling, lufthavnstransaktioner og luftfartsrelateret økonomisk udvikling. Han er også gæsteforelæser i flyselskabers netværksplanlægning ved University of British Columbia Sauder School of Business
Louise Lynge Berthelsen
Serieiværksætter, forfatter og designer.
Nomineret til Nordisk Ministerråds miljøpris 2022.
Bestyrelsesmedlem og butiksejer i Nuuk.
Mads Qvist Frederiksen
Mads Qvist Frederiksen er Direktør for Arctic Economic Council (AEC) i Tromsø, Norge. AEC er en pan-arktisk uafhængig virksomhedsmedlemsorganisation etableret i 2014. Den udøver politisk arbejde, netværk og opsøgende arbejde relateret til Arktis. Organisationen faciliterer arktisk bæredygtig økonomisk udvikling i hele den arktiske region.
Mads Qvist Frederiksen sidder i forskellige bestyrelser, der repræsenterer virksomhederne i Arktis. Han er medlem af Vestnordisk Fond, der yder lån til SMV’er i Grønland og Færøerne.
Malik Hansen
Den Udenrigspolitiske Forening // Nunanut Allanut Politikkeqarnermut Peqatigiiffik // Greenland Foreign Policy Society er en apolitisk forening , der har til formål at fremme kendskab til og øge interessen for udenrigspolitiske spørgsmål, især med fokus på Arktis. Foreningen stræber efter at facilitere dialog om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og sikre et forum for konstruktive diskussioner for alle der er interesserede i disse emner. Foreningen er alene drevet af frivillige kræfter, med en frivillig arbejdende bestyrelse.
Michael Binzer
Michael Binzer er vokset op i Nuuk, og har haft en karriere først som Olympisk langrendsløber ved 3 Olympiske Vinterlege, dernæst som erhvervsleder I SAS, Air Greenland, TELE-POST( nu Tusass). De seneste 8 år som selvstændig erhvervsdrivende med ejerskab i Visiobox Consulting og re:lead, hvor han arbejder med Strategi- og Ledelsesudvikling. Michael har hele sit liv arbejdet med frivilligt arbejde, og gør det fortsat gennem arbejde med iværksættere. Er pt. bestyrelsesformand i Grønlands største privatejede selskab Polar Seafood A/S.
Mie S. Winding
Grønlands Naturinstitut
Mininnguaq Kleist
Mininnguaq Kleist er Departementchef for Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og arbejdede som afdelingschef for selvstyrekontoret mellem 2007-2009.
Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender varetager Naalakkersuisuts udenrigspolitik og rådgiver Naalakkersuisut og andre departementer i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold samt generelle internationale forhold. Departementet har ligeledes ansvar eller medansvar for kontakten med internationale aktører.
Múte B. Egede
Formand for Naalakkersuisut siden 23. april 2021. Formand for partiet Inuit Ataqatigiit siden 2018. Medlem af Inatsisartut siden 2015.
Mute Bourup Egede har læst kultur- og samfundshistorie på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Naaja H. Nathanielsen
Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit 2009-2016.
Naaja Hjelholt Nathanielsen er uddannet cand.psyk. og tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland.
Palle Christiansen
Palle Christiansen har været administrerende direktør for Anori A/S siden juli 2021.
Palle Christiansen brænder for iværksætteri, innovation og for at flytte grænser i udviklingens navn. Han har 20 års erfaring fra det private erhvervsliv og 11 års erfaring fra den politiske arena. Denne kombination har givet ham god indsigt i, hvordan udvikling skabes til gavn for hele samfundet.
Pernille Lohmann
Pernille Lohmann er uddannet cand.polit. og har arbejdet i den finansielle sektor siden 1994. I 2019 blev Pernille direktør i DLR Kredit A/S, der bl.a. finansierer dansk erhverv og landbrug. Et af Pernilles primære fokusområder er finansieringen af den bæredygtige omstilling, som er af central samfundsmæssig betydning.
Peter Christian Kjærgaard Vesborg
Peter Vesborg er professor på DTU Fysik, hvor han forsker i katalytisk omsætning og lagring af energi samt solceller, og lagring af solenergi.
Som barn byggede Peter sit første elektriske solpanel og som PhD projekt lavede han fotokatalytisk energilagring (kunstig fotosyntese). Efter en postdoc på Stanford stiftede Peter et start-up firma baseret på en unik teknologi til storskala solcelleanlæg. Ved siden af sit professorat, er Peter i dag også videnskabelig direktør for The VILLUM Power-to-X accelerator (VPX), der understøtter power-to-x spinouts in spe.
Pilu Samuelsen
Sekretariatschef i Siu-Tsiu.
Tidligere skoleleder for Nuuks Internationale Friskole samt afdelingsleder i Institut for Læring.
Rikardur Rikardsson
Rikardur Rikardsson er Executive Vice President for forretningsudvikling og innovation hos Landsvirkjun, Islands nationale elselskab, og også administrerende direktør for dets internationale projekter via datterselskabet Landsvirkjun Power. Rikardur sidder i bestyrelsen for forskellige energi- og infrastrukturrelaterede organisationer og virksomheder, herunder Green By Iceland, Farice, Islands internationale kommunikations- og fiberoperatør, og energistartuppen Laki Power, der leverer næste generations overvågningsløsninger til el-transmission.
Rikardur har tidligere ledet chipproducenten Xilinx’ europæiske serviceproduktudbud og arbejdet i bank- og konsulentbranchen, bl.a. som direktør i Glitnir Bank og konsulent hos McKinsey. Siden 2011 har Rikardur arbejdet for Landsvirkjun, hvor han var direktør for salg og forretningsudvikling, før han tiltrådte sin nuværende stilling.
Rikardur Rikardsson fik sin kandidatgrad i elektroteknik fra Stanford University i 2002 og PED i Forretning og ledelse fra IMD, Lausanne, i 2017.
Sara Olsvig
Sara Olsvig er international formand for Inuit Circumpolar Council (ICC). Sara Olsvig har i mange år været forkæmper for oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder, og som politiker har hun været medlem af Folketinget i Danmark (2011-2015) og Inatsisartut (2013-2018). Sara Olsvig har bidraget aktivt til arbejdet i Grønlands Forfatningskommission og Grønlands Menneskerettighedsråd. Sara Olsvig er kandidat i antropologi og tager i øjeblikket en ph.d. ved Institut for Samfundsvidenskab, Økonomi og Journalistik, Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Sara Olsvig modtog i 2023 Womenomics Inclusion Award. Sara Olsvig er inuk og født i Nuuk, Grønland, hvor hun bor med sin partner og deres børn.
Snorri Tómasson
Snorri Tómasson er direktør for ruteplanlægning hos Icelandair, hvor han fører tilsyn med Icelandairs rutenetværk og flyveplaner, der dækker over 50 destinationer, herunder fire i Grønland.
Snorri har en kandidatgrad i driftsforskning fra Columbia University og en bachelorgrad i industriel ingeniørvidenskab fra Islands Universitet.
Tommy Ahlers
Iværksætter.
Tidligere Minister for Uddannelse og Forskning og medlem af Folketinget for Venstre.
Torben M. Andersen
Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Formand for Økonomisk Råd i Grønland. Tidligere formand for Velfærdskommissionen og Økonomisk Råd i Danmark.
Torben M. Andersen er uddannet m.Sc. ved London School of Economics og lic.oecon. ved Aarhus Universitet.
Troels Ranis
Troels Ranis er Senior Vice President i Dansk Industri og ansvarlig for grøn omstilling, klima og energi. Han er en anerkendt thought leader (autoritet og vidensdeler) inden for energi- og klimapolitik og er kandidat i offentlig administration og har opnået High Performance Leadership Certificate fra CBS Executive.
Han er opvokset i Grønland, dels i Maniitsoq i 70’erne og siden i Nuuk, hvor han i 1986 afsluttede sin folkeskoleuddannelse fra Ukaliusaq.
KONFERENCIER
Maja Motzfeldt-Haahr
Indehaver af konsulentfirmaet TUC Greenland, som arbejder med medarbejder- og ledelsesudvikling.
Har tidligere arbejdet i Air Greenland og Kalaallit Forsikring.
Merete Lindstrøm
Merete Lindstrøm er koncern kommunikationschef i Royal Greenland.
Hun har tidligere været journalist på Danmarks Radio, KNR og senest på Sermitsiaq.AG som webredaktør.
Merete har desuden en fortid indenfor salg og marketing.